Den nye dag ifølge solkalenderen. Solen vil i dag, in sha Allah, synke -14.22° under horisonten. På visse dage i dette år vil solen ikke synke dybere end -10.34°.
Fajr-bøn 12° (forkert)
På dette stadie er horisonten godt synlig, og konturerne af objekter på land eller til søs bliver tydeligere. Himlen viser en blanding af dybblåt og rødviolet nuancer under den nautiske skumring. Fajr-bønnen på dette tidspunkt ville være gyldig, men at spise op til dette tidspunkt ville gøre fasten ugyldig.
Fajr-bøn 90 minutter før solopgang (forkert)
Fajr-bønnen 90 minutter før solopgang (Schuruk) er gyldig, hvis den indtræffer efter tiden for 18°. Det er dog ikke korrekt at begynde fasten på dette tidspunkt. Den korteste og længste tid mellem Fajr og Schuruk dette år er 69 og 142 minutter.
Fajr ifølge bedetider.dk (ijtihad)
På denne tid af året synker solen kun -14.22° under horisonten, og der er ingen egentlig Fajr. Derfor beregnes bønnetiden ifølge ijtihad-metoden af bedetider.dk, med den lokale gennemsnitsværdi af stedet.
Bønnetider for Shuruk (Solopgang) på bedetider.dk ved Anvendelse af Forsigtighedsforanstaltninger
Solen burde nu være lige under horisonten, men hvis du befinder dig på toppen af et bjerg, kan den blive synlig tidligere. For at tage højde for dette, trækker denne bønneplan af forsigtighedsgrunde 2 minutter fra den beregnede tid for Shuruk. Det betragtes som risikabelt ikke at afslutte bønnen før denne tilpassede tid udløber.
Shuruk (solopgang)
Solopgangen beregnes. I de fleste tilfælde ville det være for sent for Fajr-bønnen.
Dhuhr
Dhuhr-bønnen begynder, efter solen har passeret sit zenit (højeste punkt) og begynder at falde. Den slutter ved begyndelsen af Asr-bønnens tid (eftermiddagsbønnen).
Asr ifølge en mening i Hanafi-Madhab begynder, når en genstandsskygge bliver dobbelt så lang som dens faktiske længde plus længden af dens skygge under Dhuhr-bønnen. Det skal bemærkes, at dette kun er en mening fra Hanafi-Madhhab. Ikke alle Hanafier deler denne mening. Lande som Tyrkiet bruger ikke denne metode.
Enden på Asr
Enden på Asr-bønnen indtræffer, så snart sollyset bliver rødt, og man kan kigge ind i solen med det blotte øje. Det betragtes som syndigt at forsinke bønnen ud over dette tidspunkt. Det forbliver dog obligatorisk at udføre Asr-bønnen indtil tiden for Maghrib-bønnen. I nødsituationer må bønnen også udføres efter denne tid uden at det betragtes som en synd.
Maghrib
Solnedgangen beregnes og markerer dermed den nye dag ifølge den islamiske kalender. I mange tilfælde ville det være for tidligt at bede og for tidligt at bryde fasten.
På denne tid af året synker solen kun -14.22° under horisonten, og der er ingen egentlig Isha. Derfor beregnes bønnetiden ifølge ijtihad-metoden af bedetider.dk, med den lokale gennemsnitsværdi af stedet.
Ischaa-bøn 90 minutter efter solnedgang (forkert)
Ischaa-bønnen 90 minutter efter solnedgang (Maghrib) er kun gyldig, hvis den indtræffer efter Ischaa ved 17°. Den korteste og længste tid mellem Maghrib og Ischaa dette år er 69 og 142 minutter.
Ischaa-bøn 12° (forkert)
Himlen viser en blanding af dybblå og rødlig-violette nuancer under den nautiske skumring. Ischaa-bønnen på dette tidspunkt ville under alle omstændigheder være ugyldig.
Midnat
Den nye dag ifølge solkalenderen. Solen vil i dag, in sha Allah, synke -14.01° under horisonten. På visse dage i dette år vil solen ikke synke dybere end -10.34°.
Islamisk midnat
Slutningen af Ischaa-tiden. Den islamiske midnat refererer til midtpunktet mellem solnedgang (Maghrib) og morgengry (Fajr). Midtpunktet mellem 21:37 og 03:36 er 00:37.
Det sidste tredjedel af natten
Det sidste tredjedel af natten anses i islam for at være en tid af stor betydning og bør bruges til tilbedelse og bønner.
Den islamiske nat begynder med Maghrib (21:37) og slutter med Fajr. Denne periode refererer derfor til tidsrummet fra 01:37 til Fajr (03:36).
Hans navn er Abū Isḥāq Ibrāhīm ibn Yaḥyā al-Naqqāsh al-Zarqālī (al-Zarqālah) al-Tujibi, og han døde i år 493 efter Hijra, hvilket svarer til år 1100. Instrumentmager og astronom fra Andalusien. Hans astronomiske instrumenter og værker skulle blive brugt i yderligere 400 år. Den store astronom Nicolaus Copernicus citerede endnu fra hans værker...
Han er Muḥammad ibn Jābir al-Ḥarrānī al-Battānī (317h) og han var den største og mest berømte astronom i den Islamiske Verden. Hans værker spillede en betydelig rolle i udviklingen af videnskab og astronomi i Vesten. De store astronomer i historien brugte hans værker, blandt dem Nicolaus Copernicus, Johannes Kepler og Galileo Galilei. Han anerkendte brugen af trigonometri i astronomi og lagde milepælene for yderligere udvikling af astronomien...
Hans navn er Abu Rayhan Muhammad ibn Ahmad al-Biruni. Han døde i år 440 efter Hijrah (1050). Han er en stor lærd og astronom. Og han kaldes faderen til den moderne geodæsi. Ud af hans 146 bøger dedikerede han 95 til astronomi, matematik og geografi...